Risk-Adjusted Return (RAROC)

Udvælgelse af institutionel investor manager og præstationsevaluering, hvor nøjagtig risikojusteret afkastanalyse gennem det risikojusterede afkast understøtter evidensbaseret beslutningstagning og kvantitativ stringens i professionelle arbejdsgange på tværs af forskellige organisatoriske kontekster og analytiske krav

Bank business line rentabilitetsvurdering og kapitalallokering (RAROC), hvor nøjagtig risikojusteret afkastanalyse gennem Risk Adjusted Return understøtter evidensbaseret beslutningstagning og kvantitativ stringens i professionelle arbejdsgange på tværs af forskellige organisatoriske kontekster og analytiske krav

Hedgefond due diligence og præstationstilskrivning, hvor nøjagtig risikojusteret afkastanalyse gennem det risikojusterede afkast understøtter evidensbaseret beslutningstagning og kvantitativ stringens i professionelle arbejdsgange på tværs af forskellige organisatoriske kontekster og analytiske krav

Porteføljekonstruktion — optimering af Sharpe-forholdet i en portefølje med flere aktiver, hvor nøjagtig risikojusteret afkastanalyse gennem det risikojusterede afkast understøtter evidensbaseret beslutningstagning og kvantitativ stringens i professionelle arbejdsgange

Lovgivningsmæssig rapportering — risikojusterede målinger for investeringsegnethed

Hvad er et godt Sharpe-forhold?

Som en generel vejledning: Sharpe under 0 betyder, at porteføljen klarer sig dårligere end den risikofrie rente; 0–0,5 er dårligt; 0,5-1,0 er acceptabelt til godt; 1,0–2,0 er meget godt; over 2,0 er usædvanlig og sjælden over flerårige perioder. S&P 500 har historisk opnået en Sharpe på cirka 0,4-0,6 over lange horisonter. Top hedgefonde kan opnå Sharpe på 1,0-2,0. Strategier, der rapporterer Sharpe over 3,0 over vedvarende perioder, involverer ofte betydelige skjulte risici (illikviditet, gearing, halerisiko) eller involverer korte måleperioder, hvor heldet blæser metrikken op. Bæredygtige high-Sharpe-strategier er investeringsforvaltningens hellige gral.

Hvornår skal Treynor Ratio foretrækkes frem for Sharpe Ratio?

Treynor-forholdet foretrækkes, når en komponent i en større, veldiversificeret portefølje evalueres. For en fond, der kun repræsenterer en del af den samlede formue, bekymrer investorerne sig om fondens bidrag til porteføljerisiko - som er systematisk risiko (beta), ikke total volatilitet (som inkluderer diversificerbar idiosynkratisk risiko, der allerede er elimineret i den samlede portefølje). Brug af Sharpe til porteføljekomponenter straffer strategier med høj idiosynkratisk risiko, selv når denne risiko er diversificeret væk. Treynor er den teoretisk korrekte metrik til rangering af porteføljekomponenter; Sharpe er bedre til at rangere selvstændige investeringer eller komplette porteføljer.

Hvad er forskellen mellem RAROC og ROIC?

ROIC (Return on Invested Capital) = (Netto Driftsresultat efter skat) / (Total Invested Capital). Den bruger regnskabsmæssig investeret kapital (bogført værdi af gæld plus egenkapital) som nævneren. RAROC = (Risikojusteret nettoomsætning) / økonomisk kapital. Økonomisk kapital er et modelbaseret skøn over den kapital, der kræves for at understøtte risiko på et specificeret konfidensniveau (typisk 99,9 %), som kan afvige væsentligt fra regnskabskapital. RAROC justerer tælleren for forventede tab (kreditomkostninger) og bruger risikobaseret økonomisk kapital frem for regnskabskapital. RAROC er derfor mere velegnet til at sammenligne forretningsområder med forskellige risikoprofiler inden for en finansiel institution, mens ROIC er standard til at sammenligne ikke-finansielle virksomheder.

Hvad er informationsforholdet, og hvorfor foretrækker institutionelle investorer det?

Informationsforholdet (IR) = (porteføljeafkast − benchmarkafkast) / sporingsfejl. Den måler aktivt afkast pr. enhed af aktiv risiko (afvigelse fra benchmark). IR foretrækkes af institutionelle investorer, der vurderer aktive forvaltere i forhold til et benchmark, ikke i forhold til den risikofrie rente. En leder med IR > 0,5 over 3 år anses for dygtig; IR > 1.0 er enestående. IR tager højde for stileksponeringer, der er indlejret i benchmarks - en small-cap-manager evalueres i forhold til et small-cap-benchmark, så benchmark-beta-eksponering er allerede fjernet. IR fokuserer udelukkende på værditilvæksten ved aktivt sikkerhedsvalg og taktisk positionering.

Hvorfor kritiseres Jensens Alpha ofte?

Jensens Alpha kritiseres af flere grunde: (1) Det afhænger kritisk af valget af benchmark (markedsportefølje) — forskellige benchmarks producerer forskellige alfaer; (2) Den antager, at CAPM er den korrekte ligevægtsmodel — hvis andre risikofaktorer (størrelse, værdi, momentum) forklarer afkast, afspejler alfa blot eksponeringen for disse unoterede faktorer, ikke lederens dygtighed; (3) Beta er estimeret ud fra historiske data med betydelige fejl, især for koncentrerede midler; (4) Enkeltperiode alfa er ikke statistisk signifikant - at skelne færdigheder fra held kræver 3-5+ års data. Fama-French og Carhart 4-faktor modeller er bedre alternativer, der kontrollerer for størrelse, værdi og momentum faktorer før måling af alfa.

Hvordan påvirker det risikofrie rentevalg beregningerne af Sharpe-ratio?

Den risikofrie sats påvirker både tælleren (merafkast) og den relative placering af fonde. Kortvarige strategier bør bruge kortsigtede skatkammerbevisrenter; Langvarige obligationsstrategier kan bruge den 10-årige statsrente som den risikofrie rente. Brug af den forkerte løbetid skaber et mismatch - en kortfristet obligationsfond sammenlignet med den 10-årige statsrente ville vise et negativt merafkast, selvom den klarede sig godt i forhold til lignende strategier. I perioder med nul eller negative renter puster risikofrie renter nær nul Sharpe-forhold for alle strategier (ved at øge merafkastet), hvilket gør sammenligninger på tværs af perioder vildledende.

Hvad er Calmar Ratio, og hvornår bruges det?

Calmar-forholdet = årligt afkast / maksimalt udtræk (absolut værdi). Det er især nyttigt til at evaluere trendfølgende, administrerede futures og alternative strategier, hvor udtrækninger er den primære risiko for investorer. En Calmar på 1,0 betyder, at årligt afkast er lig med maksimal udnyttelse — acceptabelt. En Calmar over 2,0 indikerer stærk return-to-drawdown effektivitet. I modsætning til Sharpe (som bruger varians som risiko), måler Calmar direkte afkastet tjent pr. enhed af det værste historiske tab, hvilket giver stor genklang hos investorer, der tænker i termer af 'jeg kunne miste X% i værste fald - er afkastet den risiko værd?' Trendfølgende fonde har ofte lav Sharpe, men høj Calmar på grund af store gevinster under kriser.